Vær med til at skabe
resultater for dansk landbrug

Et job med mange muligheder

 

SAGRO Kvæg

Afdelingen har 14 ansatte og er Danmarks største kvægrådgivning. Vi dækker både den brede kompetence og den dybe specialviden, for at kunne leve op til kundernes forventninger om at præstere den mest værdiskabende kvægrådgivning i Danmark.

Vores opgave er derfor enkel: Vi skal levere kvægrådgivning i topklasse, hvad angår faglighed, skabe motivation og overblik.
Mennesker er forskellige, og det er SAGROs kvægrådgivere også. Nogle af vores profiler er stærke til at regne i tons, andre i gram. Nogle skaber nye ideer hele tiden, mens andre er bedst til det lange seje træk. 

Vi er bevidste om behovet for udvikling, og lærer ofte af hinanden. Og så sætter vi en ære i solid faglighed, og holder os samtidig opdateret på ny viden og teknologi.

Vi udvikler os gennem undervisning og træning, og ved udvikling af rådgivningsforløb, herunder mere helhedsorienteret "bedriftsrådgivning".

 

 

SAGRO Planter & Miljø

Afdelingen tæller 50 medarbejdere, som primært er ansat i stillinger som planterådgivere og miljørådgivere. Det er afdelingens opgave at agere som sparringspartner for landmanden, uanset om der er tale om serviceopgaver, rådgivning eller optimering og udvikling af bedriften.

Ud over den plantefaglige rådgivning, udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.

Afdelingen har specialister ansat inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Desuden arbejdes der med specialrådgivning omkring produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.

 

44

Så mange arbejder
i SAGRO Kvæg
og Planter & Miljø

33 %

af Danmarks kvægbønder
får rådgivning hos SAGRO

40.000

Så mange jordprøver laver
SAGRO Planter & Miljø om året

120

Så mange miljøgodkendelser
får vi gennemført årligt.

Vi arbejder sammen

Rådgiverne i SAGRO Kvæg og SAGRO Plante & Miljø indgår tit i tværgående samarbejde, når det giver mening og værdi for vores kunder.

I det hele taget arbejder vi meget på tværs i organisationen, da kunderne har gavn af den indsigt, vi får ved at have viden og data fra virksomheden.

 

Vi har et levende rådgivermiljø, hvor vi gør brug af de mange forskelligartede kompetencer, som husene samlet rummer.

Vi har specialister på rigtigt mange felter, og de giver gerne deres viden fra sig til kollegerne – og er især gode til at klæde nye på til deres opgaver.

Karen Thomasen, miljørådgiver

Min lange erfaring med miljøgodkendelser og et indgående lokalkendskab er en styrke i forhold til at finde konstruktive løsninger.

Kunsten er at finde en balance mellem landmandens ønske om produktion og de skærpede krav, som samfundet har mødt erhvervet med.

Mød andre af SAGROs medarbejdere her
Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver

Jeg elsker at arbejde med mennesker og dyr og at skabe værdi for den enkelte. Det er dét, der gør det sjovt at stå op og gå på arbejde hver dag. At kunne se effekten af de tiltag, vi sætter i gang, giver et kick og er med til at opretholde min drivkraft for at rådgive.

Mød andre af SAGROs medarbejdere her
VI ER SAGRO - og sådan rådgiver vi jordens bedste kunder
Vi fik harvet Danmarks største logo på en mark i Midtjylland
Mød Frederik fra regnskabsafdelingen
Mød Karina, Økonomiassistent