Mød nogle af vores kollegaer

Mathias Hedegaard, økonomirådgiver

Mine kompetencer er blevet udviklet rigtig meget, og jeg har blandt andet holdt flere oplæg for en masse af vores kunder. Det har været mega fedt at få vist den tillid fra min nærmeste chef, som gav mig muligheden for at gå forrest i det projekt. 

Desuden er SAGRO en rigtig fleksibel arbejdsplads, som giver mig mulighed for at dyrke min passion - nemlig håndbold. 

 

I videoen her kan du lære Mathias bedre at kende og høre ham fortælle om, hvad der gør SAGRO til den rigtige arbejdsplads for ham

Se filmen med Mathias
Jane Harbo Åkerstrøm, afdelingsleder

Jeg synes, det er et meget afvekslende arbejde, hvor der er drøn på - men stadig stor fokus på vores fem værdier: handlekraft, ansvarlighed, engagement, tillid og hjerte. Særligt handlekraft og princippet om, at det er bedre at komme lidt galt afsted end slet ikke komme afsted, er lige mig. Her er frihed under ansvar men også et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor alle rykker sammen i bussen, når der er travlt. Man kan virkelig mærke, at man er ét team, og at man har teamets opbakning.

Det er spændende at være leder og arbejde med mennesker. Der er en god sparring med ledergruppen og afdelingslederne fra de andre huse. Det er fedt, når man bliver ringet op og spurgt: Går det hele, som det skal oppe hos dig? Vi er virkelig tætte på hinanden, selvom vi sidder i fem huse, og der er altid nogen at vende tingene med

Line Hostrup Rathe, receptionist

SAGRO er en fantastisk dejlig arbejdsplads med skønne kollegaer. Tonen er uformel og god medarbejdere imellem.

Vi arbejder i funktionelle omgivelser og dejlige kontormiljøer. Et dynamisk firma, der er energisk og præget af handlekraft, nye ideer – og ikke mindst tillid og hjerte.

Daniel Vang Søndergaard, senior økonomirådgiver

Jeg er glad for at have et arbejde, der hver dag rummer mange spændende opgaver og gode kunderelationer.

Jeg har i min tid i SAGRO fået mulighed for at udforske flere nye områder, med god støtte fra mine ledere og dygtige kollegaer.

Miljøet og kollegaerne på arbejdspladsen inspirerer mig til at levere mit bedste.

Karen Thomasen, miljørådgiver

Min lange erfaring med miljøgodkendelser og et indgående lokalkendskab er en styrke i forhold til at finde konstruktive løsninger.

Kunsten er at finde en balance mellem landmandens ønske om produktion og de skærpede krav, som samfundet har mødt erhvervet med.

Michelle Mortensen, HR-medarbejder

Jeg har stor interesse inden for det kommunikative og organisatoriske felt, og derfor var det lærerigt først at være studentermedhjælper i SAGROs interne HR-afdeling, mens jeg færdiggjorde mit studie i IT, Kommunikation og Organisation på Aarhus Universitet.

Meget af det jeg har lært under uddannelsen, er blevet bragt i spil, og det har været fedt at opleve, at det jeg har lavet, gør en forskel i virksomheden.

Og så er det jo bare dejligt, at jeg efter endt uddannelse nu er en fast del af en spændende virksomhed som SAGRO.

Ann Katrine Nielsen, kvægrådgiver

Det vigtigste for mig i mit job som kvægrådgiver er at arbejde med mennesker. Det er spændende at få lov til at flytte på kunderne og deres produktion. Jeg kan godt lide den strategiske tilgang til det og jeg værdsætter, at SAGRO er en arbejdsplads med muligheder, og hvor man kan udvikle sig ved hjælp af efteruddannelse.

Arbejdet som kvægrådgiver er meget selvstændigt og alsidigt og man kommer bredt omkring. Det - sammen med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet i hverdagen er betydningsfuldt for mig.

Marianne Nellemann Baun, økonomirådgiver

I arbejdet som økonomirådgiver har jeg især stor interesse for dødsboer. Området er spændende, fordi der er meget rådgivning i forhold til skatteoptimeringsmuligheder, og jeg kan hjælpe mennesker, der står i en sårbar situation. Jeg kan godt lide det tætte forhold med kunden, hvor vi kigger på tal fra fortiden - og på den måde kan påvirke fremtiden.

Arbejdet med landbruget er spændende, fordi der er en anden lovgivning, hvilket øger kompleksiteten – dét, synes jeg, bare er fedt. Udover mine arbejdsopgaver passer godt til mig, værdsætter jeg meget den fleksibilitet, der er hos SAGRO. Altså at jeg selv kan styre, hvornår jeg møder og går, er meget vigtigt for mig. 

Mads Schmidt, økonomiassistent

Det som, for mig, gør SAGRO til en god arbejdsplads, er den frihed og fleksibilitet, vi har – frihed til selv at kunne planlægge og strukturere din hverdag, både med arbejdsopgaver og tid. Det betyder også, at har du brug for at gå tidligere en dag, så gør du det. Den mulighed, synes jeg, er rigtig fed.

I vores team er vi gode til at bruge og sparre med hinanden om problemstillinger, som opstår. Det gælder alle i teamet – fra assistenter til revisorer, unge som ældre – vi har god kommunikation og støtte på tværs af hele teamet. Det, synes jeg, er givende!

Katrine Falster-Hansen, naturrådgiver

Min arbejdsdag kan bestå af skrivebordsarbejde, faglig ajourføring og telefonopkald den ene dag, hvor der den næste kan være lodsejermøder, markvandring eller et besøg i felten på programmet. Jeg kan rigtig godt li’, at mine opgaver er af forskellige karakter og inden for forskellige områder. Det gør mit arbejde spændende.

Hos SAGRO bliver der taget udgangspunkt i, hvem du er og hvad du gerne vil. Det gør, at du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig i den retning, du ønsker, både på det faglige og det personlige plan. Jeg er en del af et team, hvor vi er rigtig gode til at sparre med hinanden, og det skaber stærke bånd, som gør os endnu mere effektive og produktive sammen. Vi støtter hinanden og får tingene til at ske. Det er succes.

Jesper Kjelde, planterådgiver

Som rådgiver i kartoffel-teamet arbejder vi med en lang dyrkningssæson, og det er en spændende ongoing proces at følge væksten og have føling med processen – lige fra planlægning til etablering, vækst og optagning, inden vi ender med årets resultat. For mig er relationen til mine kunder – og den tillid de viser mig – en helt central del af mit arbejde.

SAGRO er en virksomhed, hvor der er gode muligheder for at fordybe sig i sine faglige interesser og udvikle sig i den retning, man brænder for.

Fleksibilitet i hverdagen betyder også meget for mig. Jeg sætter stor pris på selv at kunne tilrettelægge min arbejdsdag, så der er plads til både familie og fritidsinteresser – og samtidig have friheden til at håndtere de spidsbelastninger, som sæsonen naturligt bringer med sig."

Tia Brandt, økonomiassistent

En jeg kendte, sagde til mig at SAGRO var en mega god arbejdsplads – jeg anede ikke, hvad det var. Jeg kendte ikke rigtig noget til landbrug, da jeg startede hos SAGRO, men det har jeg lært efterfølgende.

Jeg havde nok en lidt romantisk forestilling om landbruget, indtil jeg startede med at arbejde med det. Det er jo virkelig store virksomheder og mange penge, der håndteres. Hos SAGRO får jeg en solid erfaring inden for økonomi, hvilket er virkelig fedt. På den måde føler jeg mig godt rustet til fremtiden.

I mit oplæringsforløb har jeg haft en fast mentor, som jeg er tryg ved, og som kan hjælpe mig. Den fleksible arbejdstid er også rigtig dejlig, fordi jeg selv kan styre min tid”.

Eva Tine Nissen Engelbreth, planterådgiver

I mit arbejde er jeg glad for at kunne bruge min faglighed indenfor planteavl og markbrug – både til kundemøder på kontoret og ude i marken. En væsentlig del af arbejdet består også i at holde sig fagligt opdateret og skarp på lovgivningen, der løbende ændrer sig. Jeg sætter også pris på muligheden for at dykke ned i faglige interesser, og jeg har blandt andet gennemført et spændende projekt med hestebønner og lokale forsøg.

Hos SAGRO har jeg stor frihed til at planlægge min egen tid og arbejde med min egen kundeportefølje, hvilket betyder meget for mig. Samtidig er der altid kvalificeret sparring at hente i afdelingen og et stærkt fællesskab på kontoret, hvor vi hjælper hinanden – især i de travle perioder.

Allan Franch Johansen, afdelingsleder

Jeg har i min tid i SAGRO haft mulighed for personlig udvikling som gør, at jeg i dag er afdelingsleder og sideløbende økonomirådgiver hos SAGRO i Billund. Det motiverer mig at skabe tilfredse kunder samt medarbejdere, og en forudsætning for dette er: Gensidig tillid og kemi.

Kim Hansen, Digitaliseringskonsulent

I mit arbejde som digitaliseringskonsulent finder jeg det spændende at udvikle og vedligeholde IT-værktøjer og systemer til rådgiverne i SAGRO, der kan gøre deres hverdag lettere, og som kan medvirke til, at vi løbende kan levere det, kunderne efterspørger.

I tæt samarbejde med rådgiverne har vi stort fokus på at kortlægge arbejdsgange, der kan optimeres, og vi deltager aktivt i både implementering, undervisning og opfølgning. Det er rart at være i et miljø, hvor man er lydhør for nye idéer, og hvor der er frie rammer og stor indflydelse på egen dagligdag. I teamet har vi et stærkt fagligt miljø, en god holdånd – og der er generelt kort vej fra idé til handling, hvilket jeg sætter stor pris på

VI ER SAGRO - og sådan rådgiver vi jordens bedste kunder
Vi fik harvet Danmarks største logo på en mark i Midtjylland
Mød Karina, Økonomiassistent
Mød Mathias, Økonomirådgiver