Plads til overskud i din hverdag – både privat og arbejdsmæssigt

Vi ser på os selv og vores kolleger som hele mennesker. 

Vi mener, at der skal være en god balance mellem den tid og de kræfter, du bruger i din arbejdstid, og på den tid, du kan bruge derhjemme på dig selv og din familie.

Vi ønsker, at der skal være tilstrækkelige og kvalificerede medarbejdere til at løse arbejdsopgaverne, og vi tilpasser organisationen hertil.


Det kan være nødvendigt, at vi tager over-/merarbejde i det omfang, det er nødvendigt, for at følge arbejdsplanen og kundernes efterspørgsel. Men vi lægger vægt på, at et ekstra arbejdspres kun skal finde sted en begrænset periode.

Hos SAGRO dyrker vi "team-spirit" og samarbejde, så man kan altid finde støtte og opbakning hos den nærmeste leder og kollegerne.

Fit for fight

Som medarbejder er det vigtigt, at du holder dig fysisk sund. Derfor har vi mulighed for massage og/eller fysioterapi. I Herning er der motionsrum og badefaciliteter i kælderen til fri afbenyttelse for alle medarbejdere. 

Vi giver gode muligheder for at du kan følge dine ambitioner, hvis du ønsker at gøre karriere i huset.

Vi rekrutterer en del af vores ledere og chefer internt, så du kan finde masser af muligheder for at udfolde dit potentiale – fagligt og personligt.

Vi respekterer forskellighed. Vi ser det faktisk som en styrke, at vi tænker, handler og reagerer forskelligt. Vi er også åbne omkring, at vi har forskellige ønsker og behov i vores arbejdsdag – og vi har værktøjerne til at håndtere det.

Som medarbejder arbejdes der i det daglige ud fra ét af SAGROs fire huse. Men tillader jobfunktionen det, er der mulighed for også nogle gange at arbejde hjemmefra. 

I SAGRO har vi en lang række kolleger, der har lang anciennitet og stor loyalitet.

Det opnår vi kun ved at have en god arbejdsplads, med en god balance i de udfordringer og udviklingsmuligheder, som den enkelte møder og ønsker.

 

Vi tror på, at det er vigtigt for os selv fortsat at udvikle os menneskeligt og fagligt.

Derfor har vi over en årrække afviklet interne kommunikationskurser, der både er til gavn i hverdagen, og som samtidig giver værdi i forhold til alle de relationer, vi møder.

VI ER SAGRO - og sådan rådgiver vi jordens bedste kunder
Vi fik harvet Danmarks største logo på en mark i Midtjylland
Mød Frederik fra regnskabsafdelingen
Mød Karina, Økonomiassistent