Økonomiassistent søges - gerne med jord under neglene

Har du jord under neglene og er vild med økonomi?


- så er jobbet som økonomiassistent til vores regnskabsafdeling måske noget for dig.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team på 20-25 dygtige medarbejdere, hvor du kan få lov til at brilliere med din interesse og kompetencer indenfor regnskaber.

Lidt om afdelingen

SAGRO Regnskab løser mange forskellige opgaver indenfor regnskab for vores kunder, som primært er fra landbruget. Som økonomiassistent får du din egen kundeportefølje, hvor dine arbejdsopgaver bliver regnskabsmæssige opgaver, herunder controlling og opstilling af regnskaber.

Læs mere om SAGRO Regnskab
Lidt om dig

Det er en fordel, at du har erfaring med dokumentation og skat og synes at digitalisering indenfor økonomiområdet er spændende, da det er et stort fokus for os at udvikle os hen imod det papirløse og digitale bogholderi. Har du erfaring fra landbruget er det godt, men et regnskab er et regnskab, så erfaring fra andre brancher er sådan set lige så godt.

Som person er du positiv mod såvel kunder som kolleger, og du evner at samarbejde - og dit servicegen er stort. Du sætter en ære i at opgaverne løses til tiden, og du trives med en arbejdsdag i højt tempo og med skiftende opgaver. Du arbejder struktureret og evner at bevare overblikket.

Vi tilbyder

...mere end bare et job! – Du bliver nemlig en del af et udviklende team med både yngre og mere erfarne medarbejdere, der løbende udvikler og dygtiggøre hinanden både personligt og fagligt.

Når du starter i jobbet, vil vi naturligvis give dig en grundig oplæring af en dygtig kollega, så du føler dig godt klædt på til jobbet. Du får...

  • En løn, der matcher jobbet.
  • Fleksible arbejdstider og attraktive ansættelsesvilkår.
  • Interesse i din faglige og personlige udvikling og betalte relevante uddannelser og kurser.
  • En del arbejde i foråret og lidt mere frihed hen over året, hvor vi stadig er tilgængelige for vores kunder.
  • En god kantineordning og medarbejdergoder.
Om SAGRO

SAGRO er en virksomhed med 480 medarbejdere, med huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg. Vi rådgiver dansk landbrug og fødevareproducenter, som er verdenskendte for den høje kvalitet.

Omkring 60% af medarbejderne i SAGRO arbejder med økonomi, strategi, regnskab og udvikling.

Arbejdsted: Holstebro eller Herning

Ansøgningsfrist: Løbende

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat snarest, og vi venter gerne på den rigtige.

Ansøg stillingen her
Yderligere info

Kontakt Regnskabschef Lasse Frost tlf. 20271216, lfr@sagro.dk

 

VI ER SAGRO - og sådan rådgiver vi jordens bedste kunder
SAGRO lavede verdens største dominobane af halmballer
SAGRO gav landsholdet og kunderne en kampsang med på vejen
Vi fik harvet Danmarks største logo på en mark i Midtjylland
SAGRO lavede årets aprilsnar med en ko der producerede øl