SAGRO søger bogholder med potentiale

Har du god forståelse for de grundlæggende opgaver i en økonomifunktion? Vil du gerne kunne præge dit eget job og arbejde i en dynamisk organisation? Og har du lyst til at blive en vigtig del af et team, hvor hjælpsomhed, sparring og gode sociale relationer er nøgleord?

Hvis JA, så er du måske vores nye bogholder i SAGRO, en virksomhed i spændende udvikling, der kan tilbyde mange udfordringer.

Jobbet

Med reference til virksomhedens økonomichef skal du som bogholder – i samspil med øvrige medarbejdere – forestå alle regnskabsrelaterede opgaver i koncernens selskaber.

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Bogføring af debitor, kreditor og finans (Navision)
  • Ansvar for et eller flere datterselskaber
  • Kontrakthåndtering for samarbejdspartnere i SAGRO
  • Mindre controller- og analyseopgaver
  • Diverse finans- og administrative ad-hoc opgaver

I SAGRO er vi optaget af, hvordan vi kan digitalisere vores processer, og vi står netop på trappen til at starte eget BI Power projekt op, som du kan blive en del af. Afdelingen står også overfor et generationsskifte indenfor en årrække, så har du ambitioner om en controllerfunktion, kan jobbet udvikle sig i den retning.
I tæt samarbejde med yderligere 5 medarbejdere løses økonomiopgaver for 6 foreninger, SAGRO og 10 datterselskaber.

Din profil

Den ideelle kandidat har en relevant økonomisk uddannelse (min. Bachelor niv.) med stærke Excel kompetencer, og har gerne erfaring fra en lignende stilling indenfor regnskab og økonomi. Du løser dine opgaver med engagement og udviser handlekraft, når opgaver kan løses smartere.

Du har et ønske om selv at lære, men også at bidrage til udviklingen af opgaveløsning. Vores motto er ”Spørg ikke om hjælp – tilbyd den”

Om SAGRO

SAGRO er en virksomhed med 480 medarbejdere, med huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg. Vi rådgiver dansk landbrug og fødevareproducenter, som er verdenskendte for den høje kvalitet. Vores vision er, ”Vi skaber et stærkt og stolt landbrug”.

Arbejdsted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: Løbende

Tiltrædelse: 1. august

Ansøg stillingen her
VI ER SAGRO - og sådan rådgiver vi jordens bedste kunder
SAGRO lavede verdens største dominobane af halmballer
SAGRO gav landsholdet og kunderne en kampsang med på vejen
Vi fik harvet Danmarks største logo på en mark i Midtjylland
SAGRO lavede årets aprilsnar med en ko der producerede øl